Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler statistik ind til forbedring af din brugeroplevelse. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her
Årstid: 24. nov. - 16. december. (undtagen mandag den 30. nov.) Kl. 9.15, 10.30 og 11.45
Varighed: 1 time
Målgruppe: børnehave - 2. klasse
Besøget på Amagermuseet begynder med en nissesporjagt. Museet har en nisse, men ingen har nogensinde set ham, for han gemmer sig! Han har nemlig ikke noget tøj på, for det er blevet spredt rundt omkring på museet. Det er jeres opgave at finde hans tøj, så han kan nå at få det på inden juleaften. Heldigvis har han lavet et kort, der kan hjælpe jer på vej.
Efter nissesporjagt kan I komme med ind i varmen og opleve den hyggelige juleudstilling på den gamle museumsgård. Juleudstillingen har skiftende temaer, men der emmer altid af hygge og nostalgi. Juleudstillingen kaster et blik tilbage på nogle af de gamle juletraditioner, der stadig er i brug, men der vil også være gensyn med glemte juletraditioner. På juleomvisningen taler vi om den danske jul, som vi kender den og dens udvikling, og eleverne kan sammenligne med deres egne traditioner.
Formålet med forløbet er
• At give eleverne et indblik i julens historie
• At give eleverne indsigt i, hvordan traditioner har påvirket bondens hverdag
• At give eleverne et kendskab til museet
Beliggenhed: Amagermuseet, Hovedgaden 4, St. Magleby, 2791 Dragør
Kontaktperson: Leni Larsen, 30108864, skoletjenesten@museumamager.dk
Fag: historie
Fælles mål
Historie: Kompetencemål: Kronologi og sammenhæng.
Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv.
Børnehaveklassen: Kompetencemål: Engagement og fællesskab.
Faglige læringsmål
Eleven kan bidrage til fællesskabet og drage omsorg for sig selv og andre
Historie: Videns- og færdighedsmål: Familie og fællesskaber.
Eleven kan sammenligne tidlige tiders familie, slægt og fællesskaber med eget liv
Børnehaveklassen: Videns- og færdighedsmål: Samtale
Eleven kan veksle mellem at lytte og udtrykke sig.
Børnehaveklassen: Videns- og færdighedsmål: Samvær og samarbejde.
Eleven kan etablere og vedligeholde positive relationer
Dansk: Efter 2. klassetrin. Færdigheds- og vidensmål (Kommunukation): Dialog: Eleven kan veksle mellem at lytte og ytre sig. Eleven har viden om turtagning.